11. oktober
Op ] [ 11. oktober ] 16. september ] 10. september ] 4. september ] 4. juni ] 8. maj ] 6. maj ]

 

Kære Alle@3z.dk,

Ja, så vandt Danmark jo igen (ifølge min definition og ikke Mortens :-)

Men, det var egentlig ikke det, der skulle være hovedemnet for denne mail, men derimod vor nyligt afholdte 3z Klassefest.

Først og fremmest vil vi fra Festudvalget sige tak for det gode humør og den gode stemning, som alle I der deltog, var med til at skabe.

Vi vil også gerne sige tak for de mange (en, to, mange :-) tilbagemeldinger, som overvejende må siges at være positive.

Inge glæder sig jo til der kommer billeder på hjemmesiden, men indtil videre ligger det lidt sløjt til, eftersom vi kun har El WebMeisters billeder, som er taget på et tidspunkt, hvor alt tilsyneladende er nogenlunde under kontrol. Vi sætter vor lid til, at Hanne kan bidrage på dette punkt. 

Vi har jo i Festudvalget haft et tyngende økonomisk ansvar på vore spinkle skuldre, men vi kan (til vor store lettelse :-) meddele, at vi kom ud af det hele med et formidabelt overskud på Dkr. 184,30, som det fremgår af vedlagte regnskab. Vi fører i øjeblikket en intens intern dialog om, hvorledes denne formidable sum skal formøbles...

Så har vor udsendte modarbejder i øvrigt erkendt, at han jo aldrig nåede til tops i et lignende arrangement, og derfor er skyldig en stor mængde øl til en del af klassens herrer. I et anfald af tømmermænds-influeret rørstrømsk nostalgi, har han derfor proklameret, at disse øl kommer til udbetaling til hele klassens glæde næste sommer. Jeres allesammens WebMeister har udført lidt research i den forbindelse og kan konstatere, at bemeldte næsten-verdensmester (igen næste år) har sin fødselsdag Grundlovsdag, og at denne falder på en lørdag. Det vil således være naturligt om næste 3z Rendezvous kommer til at foregå:

Lørdag 5. juni 2004

på adressen:

Drabæksvej 3 i Blovstrød

Men mere om det senere...

Og i den forbindelse vil det selvfølgelig være praktisk, om I lige husker at opdatere jeres kontakt-data, såfremt i flytter eller foretager lignende udskejelser.

Det var alt for nu - over & out...

Kærlig hilsen,
Jesper/Siig

Op ] Næste ]