| |
3z+25
Ja, der er de samme smukke og intelligente unge mennesker som i Blå Bog V1.0 Nogle af dem ser
sandelig også stadig ud som dengang (eller også har de glemt at sende et
nyt billeder af dem selv, eller er det sig selv?
:-)
|
Birgit
Bonde Andersen: Birgit har en (meget)
længerevarende universitetsuddannelse
bag sig, og arbejder som Demonstratrice.
Søg |
|
Lene
Hansen (f. Andersen): Lene
er blevet i Vanløse, men har dog som det fremgår skiftet Andersen ud
med Hansen, hvilket dog ikke gjorde det nemmere af finde frem til
hende. Hun er laborant, og har to drenge Martin på 19 år og Ulrik på
15 år. |
|
Per
Clausen: Per er én af dem, som vi har rigtigt meget på.
Blandt andet ved vi, at han i 1986 skrev speciale i (hold nu fast):
"Mekanismen for den syrekatalyserede dannelse af cykliske
acetaler. Undersøgelse af 1,3-dioxacycloalkaners relative
dannelseshastighed." under kyndig vejledning af Gustav Schroll
og Roland Boe Jensen. Han er medlem af Styringsgruppen for
Interessegruppe for gasanalyse, og så støttede han i år Initiativet
for støtte til UVVU, hvilket vi er nogen, der absolut kan bifalde.
Herudover har Per suppleret med følgende oplysninger fra den
personlige sfære: "Jeg har to unger som jeg prioriterer meget højt
(Aske 13 og Sabine 16). Jeg blev skilt i 1995, boede så på værelse
hos en anden skilt mand fra mødregruppen, har siden hen købt at
lille hus og det meste af tiden levet som single (moderne kvinder,
hrmf!!!). Jeg færdiggjorde Ph.D. i 1996 så jeg kunne blive
seniorforsker. Jeg bruger efterhånden ret meget tid på kajakroning
sammen med Aske og er nu i gang med at melde mig ind i klub nr. 2.
Desuden cykler jeg som altid også på ferier (i år har det været
Portugal og Nordsjælland). Den eneste fra vores periode i gymnasiet
som jeg har kontakt til er Dorte Hjermind fra vores parallelklasse.
Hende besøgte jeg i år i Petaluma nord for San Francisco". Søg |
|
Jesper
Ulf Hansen: Jesper
arbejder ligesom Peter i Carl Bro, kendt fra dagspressen. |
|
Frank
Hersfeldt: Frank er vor udsendte i det udenlandske, hvor
han har solgt alt fra mælk over ost til ketchup. Senest har han
solgt han tyggegummi i Athen i Grækenland, og efter hans eget udsagn
ser flyttelisten således ud, men om han har fået det hele med, har
ikke kunnet lade sig verificere:
Athen 2000-2003
Maine, USA fra 1999-2000 / 2002
Jeddah, Saudi Arabien 1996 - 1999
Dubai, UAE 1994 - 1996, 1999
København 1992 - 1994
Kuwait 1992
Riyadh, Saudi Arabien 1990 - 1992
New Jersey, USA 1988 - 1990
I al den tid har han været gift med Camilla (som kommer fra USA,
og egentlig bare skulle have studeret i Danmark i et semesters tid,
men se hvad hun fik ud af det). Frank & Camilla har børnene
Amelia på 15, Alex på 12 og Nikolai på 10. Læs mere om deres
flytterier her: Frank Hersfeldt, a Danish cheese salesman
Søg |
|
Hanne
Hvam:
Hanne
er Virksomhedskonsulent i jobNord. Deres hjemmeside var under
konstruktion, sidst vi kiggede, så det er lidt usikkert, hvad de
laver. Men Hanne har i hvert ved siden af haft tid til a berige
verden med to drenge og en pige. |
|
Sanne Wulff Köhler (f.
Jacobsen): Sanne har uddannet sig som hospitalslaborant for
snart mange år siden og har været godt rundt i branchen - har
blandet andet forsket i over 10 år, lavet øl og er lige nu ansat
indenfor galvanoindustrien - stadig som laborant. Sanne har
en lille søn på 4 år - som hun har været alene med altid. |
|
Lene
Damgaard (f. Bjerring Jensen):
Lene er gift med Jens og de har Christian på 15 år og Anne
Kirstine på 11 år. Hun blev i 1999 udnævnt til apoteker af den
nu forhenværende sundhedsminister Carsten Koch. (Søg) |
|
Susanne
Ekelund Jensen: Sanne
er også én af dem, der har fartet rundt i verden, blandt andet for
at opstøve en tandlægepraksis. Den har hun nu fundet i Nærum, efter
at have ledt i såvel Båtsfjord, Oslo, München og sågar Århus. Vi har
til gengæld søgt efter Susanne på Internettet, og blandt andet
fundet frem til "Komikertjejen med labradorögonen" (men det ligner
nu ikke hende :-) |
|
Annelise
Jørgensen (f. Loell):
Annelise bor i Strøby Egede, der jo, som man vil vide ligger syd for Køge. Hun ejer sammen med sin mand
(Jesper) Individuel Køkken Design i Køge, som laver
Køkkeninventar m.m. |
|
Helene Lønsted: Helene
har boet i Jylland siden 1979, så hun er blevet en rigtig bonderøv
på den gode måde (ifølge hende selv :-). I firserne var hun udøvende
musiker i Århus, som var stedet for rockmusikken på daværende
tidspunkt, men flyttede til Thisted i et par år , da hun mødte sin
nuværende mand, som kommer fra Frederiksberg. Helene blev
færdiguddannet som musikterapeut ved Aalborg Universitets Center i
1992, og har siden hen arbejdet som freelancer. Hun bor nu i en
dejlig lille landsby, Sinding, udenfor Silkeborg med sin husbond
Jørgen og deres børn Martin og Hannah på henholdsvis 12 og 10 år.
Hun arbejder bl.a. indenfor psykiatrien i Viborg som
GIM-musikterapeut. GIM (Guided
Imagery and Music) er en psykoterapeutisk metode, hvor
musikoplevelsen står i centrum. Helene skal til at arbejde med ældre
demente i Århus, så hendes dage er temmelig forskellige, hvilket
passer hende godt. Søg. |
|
Mie Hertz: Mie valgte
at tage Studentereksamen tidsforskudt i forhold til de fleste, idet
hun gik ud af 2.g på Falkonergården, da hun havde fundet sit livs
kærlighed (troede hun da!). Fik trods alt et par år senere
studentereksamen - men fra Statens Studenterkursus. Tog derefter en
HD på handelshøjskolen på Frederiksberg (brugte også her lidt
længere tid end det nominerede - 5 år). Erhvervsmæssigt har dette
ført Mie fra amerikansk ejet produktionsvirksomhed over til finsk
ejet produktionsvirksomhed. Derefter videre til rederibranchen (DFDS
A/S), hvor hun i 7 år var koncernregnskabschef. Derefter et kort
smut til bioteknologi branchen, som koncernøkonomichef. Videre
herfra til byggebranchen (H+H international A/S) også
koncerndirektør. Mie har de sidste 3 år været ansat som
Koncernøkonomidirektør i Kilroy Travel - også kendt som DIS Rejser, dengang
vi tilhørte målgruppen. Privat er Mie gift (i ægteskab nr.2!). Ingen
børn (hvem har tid til det med det CV??!!) - men til gengæld 2 meget
forkælede racekatte. Den sparsomme fritid går med flg.: spændende
sportsbiler (har nogle gamle klassiske stykker stående i garagen),
lidt sejlads på Øresund enten i kajakken eller i familiens 38 fod
sejlbåd. Et par boliger rundt omkring i verden (Fanø, Fyn,
Sydfrankrig, Thailand - foruden helårsbolig i Vedbæk samt Rungsted -
sidstnævnte udlejes dog), som hun også ind i mellem får tid til.
(derfor en fordel at være i rejsebranchen!). Kan ikke deltage i den
planlagte festivitas, da hun holder en velfortjent ferie, hvor hun
tager til lejligheden i Thailand. Men hun lover helt klart, at komme
til 50 års festen (eller hvis festkomiteen kan overskue at arrangere
noget inden da). Søg. |
|
Inge
Gillesberg (f. Mogensen):
Inge er skovrider i Gråsten Skovdistrikt. Hun er
Medlem af Skovrådet,
udpeget af Miljøministeren
og den 16. okt. 2002 blev hun benådet med ridderkorset af Dannebrogsordenen. Herudover får
hun tid til at løbe,
spille kultursnobbet
kvinde, har været formand for aktivitetsudvalget i Danske
Forstkandidaters Forening
samt kasserer for hattedameforeningen Sønderborg Zontaklub. I sin fritid syr hun alt sit
tøj
selv. Hun er gift med Poul Erik (Møller) og har 2 drenge, Asger på 11 år
og Esben på 7 år. Søg. |
|
John
Mortensen: John
er stadig en hård nød at knække. Vi lod os i første omgang snyde af
at han (stadig!) har telefon på Lyøvej, men efter en omvej omkring
Hafrannsóknastofnunin i Island, fandt vi frem til
ham på "Institut für Meereskunde der Universität Hamburg",
hvor han henslæber tilværelsen som Doktor i Oceanografi. Det vil sige, når han da
ikke er på togt med det gode forskningsskib Meteor. Desværre kan han ikke deltage i FESTEN, da
han vil være i Grønlandshavet nær Grønland nogle få dage efter
FESTEN med forskningsskibet LANCE, men han sender en SKÅÅÅÅÅL. |
|
Peter
Anker Olsen: Peter arbejder i Carl Bro, kendt fra dagspressen.
Han bor i Dalgas Have hvor han er formand for Beboerbestyrelsen
på Frederiksberg, er gift med Tina, og de har børnene Christian og
Cathrine. Billedet viser Peter i funktion ved et beboer arrangement.
Bemærk det glødende engagement, der stråler ud af ham! Søg |
|
Søren
Paulisen: Søren var, som det blev bemærket i Blå Bog V1.0, drengenes
biografbillet gennem flere år. Vi fulgte ham fra CaféBiografen (hvos
Sheriffen Skød På Det Hele) over Delta/Smukke Marie til Dagmar, men
nu har han fået et rigtigt arbejde på Hellig Kors
Skole på Nørrebro, hvor man sørme også finder Sørens mor, Jette.
(Vi har ingen efterretninger om, hvorvidt Søren bedstemor også
arbejder der :-) |
|
Erik
Christian Petersen: Erik
er Direktør i Jyllinge
Rengøring og Ejendomsservice (ikke at forveksle med Jydsk Rengøring, det
var en anden Petersen). Erik har derimod været tidligt ude, for
a imødegå regeringens indgreb mod familiesammenføring, er
Colombiansk gift og har en datter (som ved gud søger ind på
Falkonergården!) Erik ejer også IT-firmaet Phi-Konsult, men
det er straks mere vanskeligt ud fra hjemmeside at
afgøre, hvilke ydelser dette firma
tilbyder. |
|
Poul Rald: Poul
er afdelingsleder i DMdata, og har man lyst til at arbejde sammen med
Poul, er muligheden der nu. Ellers kan det oplyses, at Poul
er Gift med Birthe, med hvem han ingen børn har. Efter 3z
forsøgte Poul at samle point til universitetet og ville læse musik,
men opnåede aldrig point nok. Derefter forsøgte han en uddannelse
som fotograf, men han kom aldring ind på EFG-grafisk linie, til
trods for en god praktikplads. Så kunne man jo blive bankmand (i
Handelsbanken), men opgav livet i filialerne efter endt uddannelse,
da han ikke kunne forestille sig resten af livet at skulle sige:
"Hvordan vil de så have Deres 100 kr. i dag ?" når
pensionisterne kom til kassen. Kom så til EDB-afdelingen i
Handelsbanken, og fulgte den slagne vej HelpDesk -> Operatør
-> Systemprogrammør -> sektionsleder -> Projektleder ->
Afdelingsleder. Poul har investeret i en gammelt nedlagt landbrugsejendom som Birthe og han delvist selv
har sat i stand. Aktiv i Schæferhundeklubben som instruktør og
figurant. Har selv 2 Schæferhunde: Nikita og Charli som ikke altid
er lige velopdragne. Herud over går de (altså Birthe & Poul) til
dans: Jitterbug, Standard = vals og den
slags. |
|
Ole
Ravn:
Ole er Lektor på DTU, hvor han især leger med
robotter. Han bor på Frederiksberg, og optræder gerne i medierne med
sine dresserede robotter:
Søg |
|
Morten
Sadolin: Morten har været direktør for
adskillige firmaer, blandt andet Sadolin Trade, som arbejdede i Rusland. De
færreste af de virksomheder Morten har startet op eksisterer
længere. Han er herudover mest kendt for at have fundet på Bycyklen
sammen med Ole Wessung. Han har modtaget TØF-prisen
og er formand for bestyrelsen i Valløby
Gamle Præstegaard (A/S). Morten er gift med Bonnie
og de har sammen tvillingerne Emilie Viktoria og Viktor Andreas,
samt Sofia Isabella. (Og så kan de vist heller ikke få flere
navne tildelt :-) Søg |
|
Jesper
E. Siig:
Jesper
arbejder for IBM, og har netop
efter 25 år færdiggjort sin Datalogiuddannelse, da det så lidt
dumt ud på CV’et med kun en Studentereksamen og en MBA. Han bor i
Dalgas Have, hvor han er
næstformand for Internetforeningen.
Han er også formand for bestyrelsen i Kærnehuset og har
være med i Frederiksberg
Forældrenævn. Før han fik sine tre børn med Tina skrev han
artikler f.eks. om hvordan man kunne komme på
Internettet med sin lomme
PC. Søg
|
|
Erik
Sloth:
Akademiingeniør 1984 Herefter ansættelse i ABB ( også kendt i dagspressen) Fra 1999 ansat i Glenco som
projektchef. p.t. hårdt arbejde på Field's .
Samboende med Jeanette og har sammen Christian 11 ÅR . Bor kun et
stenkast fra skolen , Peter A og Sigismund ( hvis jeg træner hårdt i
stenkast). |
|
Jesper
Søborg: Har boet i Vanløse siden 1982. Gift med
Janne, som er sygeplejerske og cand.merc.dat, og arbejder som
Specialkonsulent på Herlev Sygehus. Har to drenge: Frederik 5 år og
Andreas og 8 år. Arbejder i COWI (Rådgivende ingeniører 3400
ansatte), hvor jeg er gruppeleder og projektleder i
IT-Systemafdelingen. Er ansvarlig for firmaets administrative
systemer, bl.a. SAP-systemet (Økonomi, Projektstyring, HR, Løn
etc.). Er stadig meget sportsinteresseret, men er ikke så aktiv
mere. Det bliver dog til lidt fodbold og bordtennis. Drengene spiller fodbold (uvist af
hvilke grund dog ikke i KB) og badminton (Andreas) og støtter FCK
aktivt - lidt hjulpet af far. Kan godt lide friluftsferier og har
før børnene været på cykel- og kanoferier, samt i Østen. Efter
børnene er det mest strand og i år også ski. Var for to år siden i
Thailand med børnene, og drømmer om at rejse rundt i
Brasilien. Søg |
|
Bente
Toft: Bente er en af de associerede klassekammerater. Hun valgte
en karriere indenfor militæret, og er nu Overflyverleder i Naviair , som er dem
der sørger for at fly i Danmark kommer sikkert op og ned.
(Hvis nedenstående herre var Webmaster, ville der her givet komme en
lavpandet vits om, at hun tager sig af de fly, der ikke lander, men
bare flyver henover Bornholm, men det er han heldigvis ikke!) Bentes
fritid bruges bl.a. til volleyball, hvor hun i øjeblikket er
spillende træner for NH (Nordbornholms) volleyballdamer i
Danmarksserien. Resten af fritiden bruges på vedligeholdelse af et
blåt svensk træhus og pasning af en ingeniør-mand og to snart voksne
drenge. |
|
Jesper
Worre:
Jesper er Direktør i Danmarks Cykel
Union. Han nåede aldrig helt at blive verdensmester, kun næsten,
men fik dog et par resultater hevet i land på cyklen. Han
foretrækker piger ved navn Heidi og er far til Julie og
Anders. Jesper er (formelt) medlem af Festudvalget, og vi
glæder os til at se den opsparede energi komme til udfoldelse den
27. Søg |
Så send gerne noget om dig selv, eller
andre du måtte have noget belastende på. Meget gerne med Internet links,
hvis muligt.....
|